Vi er
Rasmussen og Sørensen Unlimited
Dansk sprog, litteratur, historie, kunsthistorie og pædagogik.

English version

Bog!

Krigskunsten af Sun Tzu oversat og kommenteret af Erik Kruse Sørensen. Kan blandt andet købes hos Saxo.

Erik skriver
• Alle afhandlinger, essays og Krigskunsten

Erik performs
• Songs of William Blake
• The William Blake Experience

Anne-Maries tekster, fotos og malerier
• Et udvalg af tegninger og malerier

Ny hjemmeside!


• Internetdidaktik

Nødder eller rødder?
Af Erik Kruse Sørensen
Skrevet: 01.04.2008
Printervenlig

Perspektiver på World Psychedelic Forum 2008.

”Mennesket kan kun forstås ud fra viden om Makrokosmos, ikke ud fra sig selv. Viden om denne overensstemmelse skaber den gode læge.”
- Paracelsus/ Opus Paramirum 1531

I Basels kongrescenter samledes, velvalgt sammenfaldende med fuldmåne, jævndøgn og påske, fyrre år efter det mytiske år 1968, en flok professorer og ph-d’ere, healere og crackpots, kemikere, biologer, antropologer, musikere, malere, forfattere, journalister, bloggere, et par hindumunke og indianske shamaner. Foruden en mængde almindeligt interesserede borgere. Mere end 50 erfarne forskere og healere osv. forelæste sammen med ca. 30 forskerspirer over fire dage for - anslået - et par tusind deltagere. Forsamlingens gennemsnitsalder lå vel omkring de 35 – 40 år.

Det lysegrå Basel, Schweiz’ havneby, ligger mellem lave grønne bjerge ved en bugtning af Rhinen; en af det europæiske borgerskabs stærke bastioner. Langs floden og op ad en lav klippeknold, kronet af den røde sandstenskatedral, står skulder ved skulder solide og velholdte huse og vidner om gammel fred og velstand fra silkeindustriens storhedstid i 1700-tallet. Et sted i de smalle gyder levede tilbage i 1500-tallet alkymisten og lægen Paracelsus, som behandlede sine patienter med kemiske, uorganiske substanser, såsom zink og svovlforbindelser, og det var skandaløst nyt i datidens lægekredse. Meget tyder på at hans kure både gavnede og helbredte. Men efter et par år i Basel måtte han drage videre på sin livslange forskningsrejse rundt i Europa. Helt nem var han vist heller ikke.

I den venligt velordnede bjergstat kører toge og busser punktligt til tiden og i forretningsgaderne frister vidunderlige chokoladeforretninger og cafeer. Velstanden er åbenlys og prisniveauet derefter. Schweiz’s rigdom grunder sig også i forståelse for rige menneskers problemer med ondt i skatten. Men trods udviklet sans for egen vinding og nationalistiske strømninger er landet ligegodt gammeldags borgerligt frisindet; det er man nødt til at være, hvis flere sprog og religioner skal trives sammen.

Den kemiske industris store anlæg giver Basel en bevægelig, arbejdsom skyline. Her udvikles og produceres mange af de lægemidler som holder os i live, når vi er syge – og er til tjeneste hvis vi blot vil forbedre lidt på os selv… Her ligger også hovedkvarteret for Sandoz-koncernen, hvor LSD i 1938 blev syntetiseret af kemikeren Albert Hofmann. Fem år senere opdagede han ved et tilfælde, som man siger, stoffets bevidsthedsændrende egenskaber, hundrede meter fra grænsen til det tysk besatte Alsace. I ledige stunder kan man lege med tanken om hvad der kunne være hændt, hvis stoffets virkninger var blevet opdaget blot nogle år før. Nazister på syre? Sindets atombombe i Førerens tjeneste? LSD over London?

Senere undersøgte CIA krigspotentialet i stoffet. Måske var disse forsøg med til at udbrede kendskabet. I hvert fald lykkedes det en af forsøgspersonerne, Ken Keasey, (forfatter til bogen ”Gøgereden”), at ”organisere” en god portion CIA-syre. Han rejste i 1960-erne USA rundt i en udsmykket bus sammen med en flok muntre svende, og ”drejede” tusindvis af mennesker på; begivenheder Tom Wolfe beskrev i ”The electric kool-aid acid test”. En ikke ubetydelig del af historien om den vestlige verden er 1960-ernes hedonistiske, kreative og spirituelle brug af LSD og lignende stoffer. Man husker og hylder stadig de succesfulde kunstnere og digtere, som dengang, i en enorm kreativ proces, overskred adskillige indre grænser, og stort set glemt er alle stakler, som under udfoldelse af stor dumhed i omgangen med psykedeliske stoffer sprængte sig selv i mødet med indre guder og dæmoner…

Psykedelisk betyder ”sinds-manifesterende”. I en psykedelisk proces åbner sindet sig for verdens uendelige mangfoldighed og for sig selv, og kan derved, under gunstige omstændigheder, iagttage sig selv. Hævdes det altså. En psykedelisk selvudforskning foregår ofte, men ikke altid ved kemisk stimulering. Andre teknikker, f.eks. dans, eller forceret vejrtrækning kan også anvendes. Af og til går en sådan proces endda i gang af sig selv, og diagnosticeres gerne som en psykose. Det er en kendt sag, at det er kriminelt at bruge psykedeliske stoffer på egen hånd, fordi de er ulovlige, hvorimod vejrtrækningsøvelser og dans må udføres for egen regning og risiko. Selvom disse teknikker tilsyneladende kan lede til samme resultater. Forbuddet mod sindsændrende stoffer er en del af de vestlige samfunds bevidsthedspolitik, og må forstås på baggrund af 1960-ernes politiske røre og kulturrevolutioner. Tilsvarende kan det amerikanske spiritusforbud i 1920-erne delvist begribes som ønsket om at skabe en ny, ren og ædruelig verden efter første verdenskrigs rædsler.

På den tid det tager Dem at læse dagens avis forbruges vel et vognlæs psykofarmaka på verdensplan. I Danmark skønnes 3 – 4 % af befolkningen at benytte sig af de såkaldte lykkepiller: i 100.000-vis af doser om dagen. For lægemiddelindustrien er det selvfølgelig en langt bedre forretning at sælge mange portioner af lindrende, men næppe helbredende medikamenter, frem for nogle få doser af psykoaktive stoffer, som anvendt på rette måde, kan have radikalt sinds-helbredende virkninger.

Dr. Hofmann er 102 år gammel og for svag til at optræde offentligt. Han lod et barnebarn, også kemiker, overbringe sin hilsen til konferencen. Han udtrykte glæde over den vågnende interesse for de oplysende og potentielt helbredende bevidsthedstilstande, som kan udfoldes af psykoaktive stoffer, og at hans smertensbarn, efter 35 års pause, igen kan udforskes under legitime, kontrollerede forhold. De schweiziske myndigheder har nemlig for nyligt givet tilladelse til behandling af dødeligt syge kræftpatienter med LSD, med henblik på at lindre deres psykiske smerte. Også andre steder i verden er der bestræbelser i gang for at kunne foretage legale forsøg med forskellige sindsændrende stoffer, og der foregår revurderinger af data fra forskningen i 1960-erne.

Senere forelæste 70-årige Stanislav Grof professoralt om den psykedeliske forsknings status og fremtid. For en skolet skeptiker er det mærkeligt at opleve sig selv lyttende til beretninger om besynderlige sammenfald (synkroniciteter) eller tungetale i ukendte sprog, som åbenbart fremkommer under helbredende vejrtrækningsseancer. Den slags historier fra udforskningen af det indre univers, strækker mildest talt de dagligdags forestillinger om hvordan verden er indrettet. Der kan næppe være tvivl om at Grof er foragtet (og muligvis også frygtet) af akademisk mainstream-psykologi.

Årsagen er, at han ikke er bange for at betræde nyt terræn og f.eks. udtrykker åbenhed overfor astrologi som nyttig hjælper i psykologiske sammenhænge. Skeptikere mener nok at en psykologisk astrologi mangler forklaring på hvordan årsager og virkninger hænger sammen. Men: hvis astrologi virkelig kan have gavnlig indflydelse på helbredelse og man i øvrigt ikke tager den for alvorligt, er det vel en lige så god (og harmløs) medicin som f.eks. akupunktur?

Ind imellem blinkede skeptikerens indre røde lamper: Grof forklarer menneskehedens evner til at bedrive ekstrem ondskab med udgangspunkt i teorien om fødselstraumet og de dispositioner, fødselsprocessen skulle give arten Homo Sapiens. Her serveres en altomfattende enkelt-kausal forklaring. Forklaringen går indefra og ud, fra de ved fødslen psykiske og fysiske grunddispositioner, og andre årsager, f.eks. økonomiske og ideologiske modsætninger inddrages ikke.

Men i det store og hele udtrykker manden sund skepsis over for alle de besynderlige fænomener, man kan iagttage i en psykedelisk helbredelsesproces. Hans videnskabelige tilgang til disse fænomener virker tilforladelig, idet han ikke hævder at han ved, hvad det er for processer og oplevelser han iagttager hos sine psykedeliske patienter. Han forsøger selvfølgelig at fortolke iagttagelserne og gøre dem anvendelige og almengyldige. I fortolkningen af hvad der foregår i en psykedelisk ”indre rejse” er Grofs forståelses-rammer religiøse og mystiske, frem for materialistiske, og det er her flertallet af kollegerne ”står af”.

Grof synes at have den for foredragsholdere sjældne evne at kunne udtrykke sig til alle i et stort publikum – hver især. Her talte han for omkring fem hundrede velvilligt indstillede personer, som man kunne mistænke for at have betalt 280 euro for at få bekræftet – og vel i enkelte tilfælde udfordret - deres verdenssyn, og kunne derfor skrue op for en stilfærdig karisma. For læsere af hans værker var der ikke meget nyt at hente, og fremtidens psykologi blev overladt til fremtiden; men sådan en konference må også ses som del af en anerkendelsesstrid i forhold til materialistisk og behavioristisk psykologi. Her i Basel mødte den psykedeliske undergrund den psykedeliske forsknings ”overgrund” og begge parter profiterede af mødet ved gensidig anerkendelse.

Da Grof alt i alt bevæger sig udenfor det verdensbillede en stats-finansieret psykologi abonnerer på, er han ikke kandidat til en nobelpris. For nylig modtog han i sit hjemland Tjekkiet Vaclav Havel-prisen, som anerkendelse for sit livsværk.

I mindre workshops redegjorde unge forskere for deres arbejde, f.eks. omkring de etiske aspekter af en terapeutisk brug af bevidstheds ændrende – og forbedrende medikamenter, eller for psykoaktive stoffers socialhistorie. Psykedelisk orienterede antropologer, biologer og psykologer synes for øjeblikket at have stor interesse for udforskningen af det sydamerikanske ayahuasca. Og efter en lang dags mange ord var det afslappende at læne sig tilbage i mørket og opleve filmmageren Jan Kounens dokumentarfilm ”Other Worlds” (2004) om den shamanistisk – lægelige anvendelse af ayahuasca i Peru.

I konferencebygningens højloftede forhal, hvor civilt uniformerede forretningsfolk normalt futter omkring på rulletrapperne med bærbare computere, attachetasker og mobiltelefoner, cirkulerede i disse dage et højest kulørt folkeslag; det ukonventionelle outfit var en kort tid blevet det konventionelle. Og derfor var den største freak i forsamlingen en katolsk nonne, som fortalte os, at hun søgte inspiration til sit arbejde med narkomaner. Et par farverige og hårfagre familier var rejst fra udmarken i Australien for at sælge deres didgeridoo – traditionelle australske instrumenter. Og en alternativ boghandel falbød masser af bøger, hvor hjemmeavlere og husflidsshamaner kunne finde gode råd.

Her blev også udstillet pladecovers fra den psykedeliske æra, sammen med andre memorabilia; breve fra Albert Hofman til amerikanske videnskabsmænd, som bestiller produktet Lysamid; en stor filmplakat med John Wayne i hårdtslående hovedrolle i ”Marihuanna” og en plakat (med en afklædt dame i stor nød) for den italienske B-film fra 1967: ”LSD una atomica nel cervello”. Man må kende sine rødder.

Når det gælder en eventuel ny videnskabs fremkomst, er det fornuftigt at udsætte sin bedømmelse lidt. Et foreløbigt billede kunne være, at en del bevidstheds-udforskere i begyndelsen af det 21. århundrede arbejder med en slags begrebsmæssig smeltegryde, hvori de har kastet religion/ shamanisme/ meditation og diverse videnskaber. Gyden bobler lystigt og måske opstår en ny, holdbar legering mellem disse ellers uforenelige discipliner. Er man på vej til en forståelsesform hinsides det videnskabelige begreb og det religiøse symbol?

Måske er de involverede stilfærdigt (og uafvidende?) i gang med at forvandle sig selv, i arbejdet med at forstå bevidstheden; det fælles tema for konferencens mangfoldighed. En søgen efter De vises Sten er vel et meget godt (og i hvert fald for os vesterlændinge forståeligt) billede på et sådant psyko-alkymistisk arbejde. Om det forklarer noget, er et andet spørgsmål. Måske er et sådant bevidstheds-udforskende arbejde både mål og middel. Resultaterne af denne – mulige - nye videnskabs arbejde må vi såmænd nok vente nogle hundrede år på.

Forvandlingen af bly til guld var, for de klogeste af alkymisterne, blot symbol på en indre forvandling og renselse, de mente kunne opnås ved mange års arbejde med materien. Men kan man blive både viis og velhavende i samme bevægelse, siger man næppe nej tak til guldet. De europæiske samfund blev i hvert fald på lang sigt velhavende af alkymisternes arbejde, idet de skabte nogle nødvendige forudsætninger for den moderne kemi. Selvom de ikke vidste hvad de rodede med. Siger vi.

Naturvidenskaberne gav os vidunderlige indsigter og teknikker og fik, godt hjulpet af den humanistiske oplysningsproces, fjernet meget skadeligt vrøvl og overtro. Men livsfylde og transcendens giver videnskaberne ikke. Når fornuften indretter huset, kommer mennesket til at bo i et meget melankolsk univers, blot møbleret med ting, ikke med mening.

Måske udtrykte World Psychedelic Forum i Basel et håb om at religioner engang kunne blive helt fornuftige, i stedet for at forsvare tåbelige trossætninger og tomme ritualer. At videnskaben ad åre kunne lære at agte den religiøse erfaring, og arbejde på at binde det sammen, den hidtil har skilt ad. Før religion og videnskab gik hver til sit, var shamaner og præster menneskehedens første videnskabsmænd. De var (og er) næppe dummere end den gennemsnitlige humanistiske eller naturvidenskabelige forsker. Mon ikke gamle indsigter – eller nyttige illusioner - lettest forstås, hvis man evner at forestille sig helt umulige ting. F.eks. at universet er levende?

Er psykedelisk videnskab om bevidstheden og dens rolle i universet dømt til at være randvidenskab, tålt, men ikke accepteret? Et blindt sidespor i historien, eller en tænkemåde, som ligefrem kunne gavne artens overlevelse? Kan verden både genfortrylles og gennemlyses i samme bevægelse?

Efter alt at dømme vidnede konferencen i Basel om at man rundt omkring i de vestlige videnskabelige samfunds revner og sprækker arbejder på en forening – eller måske nærmere symbiose - af videnskab og religion, hvad angår udforskningen af bevidstheden og eventuelle helbredende effekter af psykedeliske oplevelser. Troende ateister vil besværge denne enhedsstræben som tilbageskridt til magisk tænkemåde og teologer fordømme den som gudsbefamling. Men det mest sandsynlige er nok at kritikerne tier den slags syrede freaks ud i glemslen. Et muligt problem gøres til et ikke-problem. Tænkning og tro vil uforstyrret fortsætte deres vante ritualer.

Normalvidenskaben har en forståelig skepsis over for alt radikalt og frelseragtigt nyt. Er verden ikke rigelig forsynet med Fup, Svindel og patenterede pseudovidenskabelige sekter: Scientologisme, Steinerisme, Christian Science, Teosofi osv.? Man må koncentrere sig om det man kan tage alvorligt. Sådan udskilles det fornuftige fra det ufornuftige og Gud får hvad hans er.

Enden på historien skal skives. Den menneskelige bevidsthed er stadig på et langt og underligt trip gennem evigheden. Til hverdag opfatter vi denne kosmiske (komiske?) rejse som noget helt selvfølgeligt. Det er da et mysterium, men er det også værd at undersøge nærmere?

”If others had not been foolish, we should be so”
– William Blake/ Proverbs of Hell

Links

Konferencen på dobbelt hastighed: http://nl.youtube.com/watch?v=SyKPa9Yiy7U
Konferencens hjemmeside: http://www.psychedelic.info
En af de deltagende organisationer: http://www.maps.org/
En af de deltagende bloggere: http://www.realitysandwich.com/
Hollandsk forum: http://www.psychonaut.com/
Danske syrehoveders forum: http://www.psychedelia.dk/

© 1984-2015 Af Erik Kruse Sørensen