Med Netkaperen til Ønskeøerne

De ved jo nok at tre museklik borte slider højt uddannede og dyrt betalte mennesker med at sælge oplevelser via nettet til vore unge medborgere? Oplevelser som imødekommer markedets behov og krav; først og fremmest til indtjening. Og det går ganske godt for denne del af kulturindustrien. I hvert fald hævdes det at produktionen af spil i USA har overhalet filmindustrien. 1)

Men der er mere på spil i massekulturen end som så. Fra børnehave til universitet har den (mere eller mindre) frie netadgang betydet at massekulturen er kommet indenfor institutionernes mure. Det kan have ændret brugernes - elevernes - opfattelse af institutionerne. Uden at nogen har lagt synderlig mærke til det.

Min påstand er, at en betydelig del af de net-tjenester som den danske gymnasieungdom dyrker i rigt mål, er medier for noget man kunne kalde ungdoms-hverdags-bevidsthed. Denne bevidsthed fremtræder som drømme og længsler

 - om et liv i frihed udenfor skolen. På den måde bliver det klart at socialiseringen i skolen følges med organiserede, kompenserende dagdrømme og symbolsk lysttilfredsstillelse, f.eks. gennem deltagelse i online-spil. 2)

I den forbindelse udfolder sig karakteristiske fortællinger. En af ungdomskulturens store fortællinger går tilsyneladende ud på, at det gælder om at være noget for sig. Det bliver man ved at ligne de andre. Som en genkendelig del af massen bliver man individ - og omvendt. 3) En anden virksom fortælling er at livet er et spil, med tilhørende vindere og tabere.

De unge danske net-brugeres muligheder for at lære noget om verden, gennem udforskning af nettet, ser ud til at blive filtreret gennem net-massekulturens synspunkter og æstetik. Som de selv er med til at skabe, i og med at de er kunder hos den. Denne massekultur er i høj grad danskproduceret, idet de som oftest bevæger sig indenfor det nationale domæne: dk. Hvilket kunne tyde på en søgen efter tryghed og identitet i et nationalt forum. Man dyrker det nære og vennerne.

På vej mod en forståelse af denne del af elevkulturen kan vi iagttage brugen af nettet på et dansk gymnasium. Jeg vil derfor gerne invitere Dem på et krydstogt til Ønskeøerne.  

Aktivér Deres browser og se i spejlet med de mange facetter. Hvor man ser sig selv og bliver set på... Lad os styre mod de fristeder, som elevernes opmærksomhed bebor, så snart lærerens program er slut, eller der er pause. Vi navigerer ud i det grænseland af billeder og myter, som omgærder den bogstavelige skoleverden...

Den første øgruppe vi anduver, er de yppige Kærlighedsøer. Oppe på de blødt svungne grønne bakker findes skønne templer for Venus, idealkvinden. Herfra hentes billeder af hende, der bruges som tapet på pc-erens skrivebord. Pin-up-piger til opmuntring - og til oplysning om at man er en rigtig mand. Fra disse lyststeder downloader drengene billeder af Palmela Andersons yngre søstre og laver deres bryster større i Photoshop. Lysten driver værket, det er der intet nyt i. Det nye er at drengene, i skolen vel at mærke, tilegner sig en vigtig kulturel teknik ved at arbejde med billeder af, ahem!, kærlighedsgudinder hentet på f.eks. http://www.armsved.dk/  Nå, nu er det her jo et pænt skrift, så jeg skal skåne Dem for flere konkrete henvisninger.

Hvad pigerne gør? Deres skriveborde er ligesom lidt mere småblomstrede.

Ofte med billeder af heste eller Brad Pitt eller andre nuttede dyr. Hastigt videre.

Til De saliges øer!

Derinde bag Bounty-palmene risler glemslens champagnekilder. Virkeligheden - hvad den end er - glemmes for en stund. Og weekendens bytur erindres.

Se Robinson og Fredag til kannibalfest. Hvor var vi fulde - og smukke samtidig!

http://www.danmarkbynight.dk/   http://www.nightleif.dk/

Så De nogen De kendte?

Videre til Stella-novaøerne. Det hævdes, at i vore dage kan alle (stort set da) blive stjerner for en aften. Også uden at gå helt galt i byen.  Mange er kaldede, og mange er udvalgte. Dette er en stjerneforskole eller Askepots spejlkabinet?

http://www.hotpeople.dk/

Her iscenesætter man sig som de andre. Som barmfagre amerikanske fotomodeller, eller hip-hop-stjerner med huen godt ned over øjnene.  Man er en del af en masse, som ikke kan se eller føle de andre.  Man vil ligne sig selv og bliver massen! Kollektiv identitetsdannelse og ensliggørelse. Hvis man kan se at man er hot, har man succes. Fordi man ligner noget en masse kan identificere sig med.

Her udvikles i livsstilsbehov, som end ikke danske gymnasier kan imødekomme.

Vi fortsætter vor færd og kommer til Piratøerne 

Vi aner omridset af forrevne klipper, der pisker havet til skum og forstår, at inde bag brændingen findes lumske bugter og listige skjulesteder hvor crackede filer, ulovlige spil og musik under ét: warez - bringes i land og fordeles til gemmesteder i fil-junglen. Alt sammen tyvegods fra kulturindustriens skatkamre. Kongens mænd patruljerer i små hurtige både rundt om øerne, og af og til arresteres smuglere og ladninger af spil og MP3... Piraternes hoveder sættes på stager uden for sagførerkontorerne i hovedstaden Port Mooretown.

http://www.bigbrotherawards.dk/award/2002/orwell/peopleschoice-winner.html

Alt er tilsyneladende frit tilgængeligt og tilladt men næ, næ, næ - det må man ikke! Jeg vil nøjes med at vise Dem en adresse: http://www.kazaa.com/ Nå, den bruger De selv! Der kan man bare se.

Der hersker en stemning af ugennemtænkt oprør, spænding og eventyr på disse øer. Hvis man falder i snak med piraterne, er de flinke nok og deler gerne ud af musik, film, spil og seje programmer hvormed man f.eks. kan overtage styringen af andres computere; her fås meget for ingenting, men også chancen for at skaffe sig en livsvarig gæld til kulturindustrien. Man lærer at behandle store programmængder, pakke filer ud og ind, camouflere sig, fordele byttet. Nyttige færdigheder? Absolut. Moral? Hinsides godt og ondt.

Den legale handel og varekundskab dyrkes på de nærliggende Cargoøer. Her er nogle af de store steder: http://www.bbd.dk/  http://www.dba.dk/  

Lad os lige slå et slag forbi mit yndlingssted: Skatteøen. Det højeste bjerg hedder ”Kikkerten”. Herfra er der vid udsigt gennem f.eks.:

http://www.google.com/  http://www.webcrawler.com/

Smukt, ikke? Man skal også her vide hvad man vil finde, før man kan finde.

Bruges af alle. Men ikke lige godt.

Nu øjnes Pludreøerne i kimingen. De indfødte opsender røgsignaler og indbyder til uforpligtigende pow-wow på f.eks. http://www.jubii.dk/

I skrivende stund – søndag aften – chatter her lidt over 2400 on-line. Her sender man også ICQ og SMS til hinanden. Via f.eks. http://www.icq.com/

- Hvis man er on-line, kan man sende en besked til en ven eller kollega, hvis ICQ-programmet kender hans IP - internetadresse.  Kan findes på http://www.myip.dk/  

I en verden behersket af penge er det sympatisk at se et non-profit foretagende som denne ungdoms-kontaktside: http://www.arto.dk/  Hvad giver De?!

Vi hopper videre til Spiløerne.

En af de store byer hedder http://www.komogvind.dk/

Befolkes af børn og andre barnlige sjæle.

De seje spilnørder samles på f.eks. http://www.blackisle.com/  Kan vel bedst beskrives som endnu en Ringenes Herre-klon.

Dungeons-and-dragons spillerne bor bl.a. i www.wizards.com/

På en holm, dækket af grå betonfæstninger, mødes splatterkrigerne til deres evindelige "Bang-du-er-død!". http://www.counter-strike.net/

Grundmyten er her at Imperiet kæmper mod Terroristerne. Ligner det noget vi har set på TV? Titusinder af spillere hver dag.

En anden kampzone findes på http://www.nukezone.nu/  Et lidt vanskeligere, men også ganske besøgt krigsspil. På disse øer findes en mængde andre stammer, som det ville føre for vidt at opregne. Men det fælles er, at  her kan man blive ”masse-stjerne” med magt og anseelse på en ufarlig måde. Livet er et spil siges det.

Lad os padle hjemad.

Med brisen i ryggen sejler vi forbi den lille Nyhedsholm. Her holder journalisternes stamme til.  Man opsøger dem for at høre nyt – eller er det tv-programmet som trækker? http://www.tv2.dk/  http://www.dr.dk/

Vor udflugt er forbi og vi er tilbage hvor vi kom fra. Lad os hvile lidt ud her på Sporadierne. Disse adspredte øer er befolket af en stamme af forskere og formidlere fra universiteter, gymnasier, folkeskoler og en skok andre funktioner.

I deres templer samles man omkring den hellige ild til stilfærdige og langvarige diskurser. Her undervises i de fortællinger vi kalder fornuft, objektivitet, dannelse - og tilegnelsen af praktiske kundskaber, så som at kunne fortolkeven tekst og regne den ud. Stammen praktiserer nogle indvielsesritualer de kalder ”eksamen”.  

Den kultur vi abonnerer på, også den videnskabelige, er som al kultur en måde at være sammen på og en måde at forstå verden på. Når det gælder den kultur vi opsøger på nettet, finder vi som en hverdagsagtig handling frem til de interessante sider, springer adræt rundt i det konkrete intetsteds vi kalder Nettet - og tænk, det er kun en halv snes år siden den første brugbare browser kom på markedet! 

Med et lån fra en af fortolkningskunstens oldermænd, Aristoteles, kan man sige at man på nettet (s)hopper fra ”sted til sted” i og med at hvert "sted" – græsk: topos – har en karakteristisk form, funktion - og ofte en genkendelig fortælling. Et ”topos” på nettet kan således beskrives som en flerhed af i øvrigt uafhængige hjemmesider og tjenester, som er forbundet af fortællinger med nogenlunde det samme indhold.

Topos" er i den aristoteliske betydning et alment accepteret synspunkt, der bruges som belæg for påstande. Altså en logisk/retorisk term. I denne forbindelse bruger jeg ordet ”topos” om de måder hverdagsbevidsthed manifesterer sig på, på nettet. Nemlig i ”klynger” eller ”ø-grupper” med bestemte genremæssige og brugermæssige kendetegn. For formidlingens skyld har jeg i lettere satirisk form beskrevet dem som rumlige idealtyper. Med krydstogtet som en gennemgående metafor. Det har virket hensigtsmæssigt at beskrive de tjenester vi lige har besøgt, som ”hjemsteder” for fortællinger, hvis stof skabes i et fællesskab af brugere, der samles omkring deres foretrukne hjemmesider og tjenester.

”Stederne” er, i lighed med Aristoteles´ begreb, ofte udtryk for en slags almene synspunkter. Hvad angår dansk ungdomskultur på nettet, har synspunkterne i høj grad form af ønskeforestillinger og drømme om verden. Disse ”steder” er igen dele af et globalt amerikaniseret fortolkningsfællesskab.

Nettets let tilgængelige massekultur bidrager muligvis til ændringer i brugernes – elevernes - opfattelse af institutionerne og af elevrollen. Hvordan? - Det må videre undersøgelser vise. I hvert fald mener jeg at kunne sandsynliggøre, at der via nettet foregår en parallel socialisering gennem identitetsleg og annoncørbetalt lysttilfredsstillelse. Hvis man underviser i en pc-klasse, kan viden om denne socialisering med fordel indgå i den daglige didaktiske indsats. Det er i hvert fald min erfaring.

Men store dele af ungdoms-net-kulturen er et Mare Incognita. Også fordi nettet ændrer sig hele tiden. Hjemmesider og tjenester lukker og nye behov udvikles sammen med nye funktioner - og omvendt.

Hvis De synes det er interessant og nyttigt selv at karakterisere de steder og fortællinger der råder i net-kulturen, kan De jo fortsætte herfra. Og kast lige et blik på Deres egen institutions hjemmeside (eller intranet). Eller Deres private?  Hvordan mon den står sig i kampen om opmærksomhed i de sunde, vi just sejlede igennem? Antal besøgende? Og hvad søgte man på siden? Spørg Deres web-master.

Massekulturen styrer.

Coda: Hyldest til George Orwell (1903-50). En af nettets store fortællere er Big Brother. Vi deltager selv i hans fortælling. http://gemal.dk/browserspy/

Noter

1) www.berlingske.dk/it/artikel:aid=390046/

2) Dette essay udspringer af to mindre undersøgelser fra hhv. 2002 og 2003.

Den første dokumenteres i rapporten ”Virtuel eller virkelig læring”, som findes på http://www.erikkruse.dk/  Mine erfaringer som internet-guide grunder sig i øvrigt på fire års erfaring som underviser af pc-klasser på htx i Nykøbing Falster. http://www.ceus.dk/ 

Det er vanskeligt at sige hvor meget tid en gymnasieelev med en bærbar computer og netadgang tilbringer ”på nettet” eller on-line, for hvad vil det egentlig sige at ”være on-line”? Pc-eren kan jo godt stå tændt på mit arbejdsbord, og være koblet op, uden at jeg selv er ”på nettet”. Mit skøn, som støtter sig på en ikke publiceret undersøgelse fra 2003, er at eleverne betragter sig som værende ”på nettet” i 25-30 % af skoletiden. Så hvor er eleverne henne? Ikke nødvendigvis i klassen.

Det rejser spørgsmålet om hvad et gymnasium egentlig er, når det forsynes med disse kraftige informationsværktøjer?  Og hvordan elevrollen defineres? Hvis hun er on-line, kan eleven sagtens have 2-3-6 projekter i gang: noteskrivning, snak med sidekammeraten, slikspisning, ICQ sammen med en veninde om ham den lækre på første række, som de begge bager lidt på, musik i den ene øresnegl, SMS til - og så videre ad nauseam. 

3) I hvert fald ifølge Peter Sloterdijks ætsende sociologiske fortolkning af massen og dens politiske kultur: Die Verachtung der Massen (2000)

© 2003 Erik Kruse Sørensen